Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det første tegn: Tottenham arbejder på at klargøre stadionåbning inden jul

Af Morten Bruun Jørgensen
11.10.2018 Kl. 12:33
Tottenham arbejder på at gøre klubbens nye stadion klar til kampe inden jul, og nu har klubben gjort klar til at sende adgangskort og medlemspakker ud til fansene.

Onsdag aften kunne the Telegraph afsløre, at Tottenham satser på at kunne spille kampen mod Brighton den 15. december på Tottenham Hotspur Stadium.

Konstruktionen af Tottenhams nye hjemmebane har været undervejs gennem længere tid, og åbningen er blevet udskudt med flere måneder, men nu nærmer det sig, og Tottenham arbejder nu intenst på at få gjort stadionet klar til den dato.

Derfor har klubben nu også gjort adgangskort klar til sæsonkortholderne, som egentlig skulle have modtaget dem i august. Det er det første tegn på, at Tottenham planlægger at åbne det nye stadion inden jul, skriver the Telegraph i dag.

Foruden adgangskort er der også blevet klargjort medlemspakker til fansene, som er klar til at blive sendt ud inden længe.

Fansene på Tottenham Hotspur Stadium vil blandt andet kunne komme meget tæt på spillerne. Bag målet i sydenden er der således blot 4,98 meter fra banen til tilskuerpladserne, mens der er i nordenden er 7,97 meter.

Annonce