Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det evige rygte kører igen: United sættes i forbindelse med Sergio Ramos

Af Morten Bruun Jørgensen
24.05.2019 Kl. 14:07
Endnu engang bliver Manchester United nævnt som en mulig destination for Sergio Ramos, der angiveligt er i tvivl om sin fremtid hos Real Madrid.

Vi har efterhånden set det en hel del gange. At Sergio Ramos er blevet rygtet til Manchester United.

Indtil videre er det ikke blevet til noget, og den spanske landsholdsspiller har i stedet været en stor profil for Real Madrid gennem mange sæsoner, hvor han har været med til at vinde alt.

I denne sæson har den spanske kongeklub dog ikke været i nærheden af at vinde nogen af de store trofæer, og det har ifølge Marca haft den betydning, at Sergio Ramos nu sætter spørgsmålstegn ved sin fremtid i Real Madrid.

Gennem sæsonen har både Manchester United og Paris Saint-Germain ifølge den spanske sportsavis, der normalt plejer at have gode kilder i Real Madrid, spurgt ind til spanierens situation i Real Madrid, men indtil videre har de kun fået negative tilbagemeldinger.

Det kan der nu blive lavet om på ifølge avisen.

Den 33-årige spanier har kontrakt med Real Madrid frem til sommeren 2021, men selvom der nu igen er rygter om, at han kan være på vej fra storklubben, forventer vi ikke, at der er hold i dem. En tilværelse i Manchester United uden Champions League-fodbold kan næppe være tillokkende for en stjernespiller som ham.

Dette er dog sikkert ikke det sidste, du kommer til at høre om Sergio Ramos, for historien har vist, at det kan trække i langdrag med rygter fra den spanske presse.

Annonce