Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

"Det er 50/50" - Her er situationen med Jadon Sancho

Af Jeppe Augustsen
29.09.2020 Kl. 20:07
Transfersagaen om Jadon Sancho fortsætter i medierne.

Jadon Sancho blev ikke udtaget til Super Cup-kampen mod Bayern München grundet halsbetændelse.

Det skyldes ikke, at han er på vej til Manchester United, men et skifte til Old Trafford sidst i transfervinduet kan ikke udelukkes. Det melder flere aviser og journalister.

I denne artikel ser vi nærmere på meldingerne fra de troværdige journalister og aviser, som i løbet af i dag er kommet med opdateringer på situationen.

Fabrizio Romano beretter, at Dortmund ikke har rykket sig. De kræver stadig €120 millioner, og de føler sig overbevist om, at han bliver i klubben. Manchester United var klar til at byde €90 millioner, men det ville blive afvist. Dortmund har meddelt Manchester United, at bud under €120 millioner er spild af tid.

Den respekterede David Ornstein melder det samme og gør det klart, at Manchester United endnu ikke har afgivet et konkret bud.

Ifølge The Times er der meldinger fra de personer, som er indblandet i forhandlingerne, at der er 50 procents chance for en handel.

Avisen beretter, at Dortmund skulle have meddelt Manchester United, at de er villige til at acceptere et bud, hvor en del af de €120 millioner bliver betalt i rater, men De Røde Djævle vil maksimalt betale €100 millioner.

Derudover melder The Times, at Jadon Sancho ikke har travlt og venter gerne til næste sommer for at sikre sit skifte til Old Trafford, hvis de to parter ikke kan blive enige i dette transfervindue.

Annonce