Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Det ene hold har lille fordel: Både Arsenal og Spurs jagter Bundesliga-forsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.02.2021 Kl. 17:48
Sport Bild skriver, at både Arsenal og Tottenham udviser interesse i Evan N'Dicka fra Frankfurt.

Begge storhold i North London har en interesse i at signe Frankfurt-forsvarer Evan N'dicka, men særligt The Gunners står velplaceret til at signe den franske U21-landsholdsprofil, skriver Sport Bild denne onsdag.

Det skyldes klubbens forhold til spillerens agent og rådgiver, Michael N'Cho Ibou. Han var en del af handlen, som førte Nicolas Pepe til The Emirates, så han har kontakterne til Londonklubben i orden.

21-årige N'dicka anses som en af de mest lovende midterforsvarere i Bundesligaen og ser ud til at være godt på vej til at genfinde sin fine form efter en længere skadesperiode.

 

Annonce