Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, West Ham: Barca-back vil hellere til AC Milan

Af Emil Eire Frerk Olsen
24.06.2021 Kl. 20:49
Barcelona brasilianske venstre back Junior Firpo fortrækker angiveligt et skifte til AC Milan.

West Ham savner mildest talt noget fylde til venstre back positionen, hvorfor de har meldt sig på banen for at hente FC Barcelonas brasilianske venstre back Junior Firpo, der har haft svært ved at slå til på Camp Nou.

Det bliver dog ikke så enkelt for The Hammers at lirke den tidligere Real Betis profil fri.

MilanNews erfarer i dag via den spanske avis Deportivo Mundo, at AC Milan også skulle have fænget interesse for Firpo, som endda skulle være Barca backens foretrukne destination frem for West Ham.

Derportivo Mundo tilføjer, at Barcelona skulle have afvist et bud fra West Ham.

Hertil hævdes det, at Milan har tænkt sig at tilbyde Barcelona en leje-aftale, der vil sende Junior Firpo til San Siro i den kommende sæson.

AC Milan har godt nok en af verdens bedste venstre backs i Theo Hernandez, men Firpo skulle være indstillet på, at han som udgangspunkt ikke vil være førstevalg i klubben.

 

Annonce