Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Thomas Frank: Fulham rykker op i Premier League

Af Jeppe Augustsen
04.08.2020 Kl. 21:19
Joe Bryan blev den store helt, da Fulham sikrede sig den sidste oprykkerplads til Premier League.

Her til aften skulle den tredje og sidste oprykker til Premier League findes, og det stod mellem de to London-klubben, Brentford og Fulham.

Brentford-manager, Thomas Frank, havde udpeget tre danskere i sin startopstilling, der skulle forsøge at sende dem i Premier League – Henrik Dalsgaard, Mathias Jensen og Christian Nørgaard var med fra start, mens Mads Roerslev og Emiliano Marcondes sad på bænken.

Playoff-finalen, som anses for at være en af de største kampe i engelske fodbold, da der spilles om over en milliard kroner, blev dog ikke den mest sindsoprivende kamp. 

Spillet bølgede frem og tilbage i store dele af kampen, og ingen af de to mandskaber formåede at skabe de store chancer. Derfor endte den ordinære spilletid også uden mål, og dermed måtte opgøret ud i forlænget spilletid.

Her kom der lidt liv i kampen, og i slutningen af den første del af den forlængede spilletid blev Brentford-målmand David Raya snydt af Joe Bryan, der sendte et frispark langt ude fra i kassen og bragte Fulham på 1-0.

Brentford pressede på i den sidste halvdel af den forlængede spilletid, men det lykkedes ikke at få udligningen, og i steder kom Joe Bryan igen på måltavlen og gjorde det til 2-0.

I de sidste sekunder lykkedes det Henrik Dalsgaard at reducere, men mere blev det ikke til.

Dermed blev det Fulham, der snuppede den sidste oprykkerplads til Premier League.

Annonce