Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre Premier League: Leipzig-angriber enig om ny kontrakt

Af Kasper Leif Pedersen
23.06.2022 Kl. 07:44
Den franske angriber var flere gange kædet sammen med flere Premier League-hold

RB Leipzigs Christopher Nkunku havde en fremragende sæson for det tyske mandskab i sidste sæson. 

Den 24-årige franske angriber opnåede i 50 kampe at nette formidabelt 35 gange, mens han lavede 19 oplæg. Ydermere hjalp han også klubben med at vinde dens første trofæ, da man vandt over Freiburg i DFB Pokal-finalen.

Dette endte også med, at landsholdsspilleren blev kædet sammen med flere europæiske storklubber, hvor bl.a Chelsea, Arsenal og Manchester United var interesseret. 

Dog kan den tyske sports avis Kicker i dag skrive, at angriberen bliver i Bundesliga-klubben, da begge parter nået til enighed om en ny kontrakt. 

I følge mediet fløj RB Leipzigs administrende direktør, Oliver Mintzlaff, til London hvor han været i dialog med Nkunkus agent, Pini Zahavi.

Her er man tilsyndeladene blevet enige om ét års kontraktforlængelse af den nuværende kontrakt, der udløber i 2024.

Dog indeholder den en enorm lønforhøjelse samt en frikøbsklausul på over €60 millioner, som træder i kraft i 2023. 

Hvis denne bliver aktiveret næste sommer, så ville det være RB Leipzigs rekordsalg, da deres nuværende lyder på €60 millioner, da man solgte Naby Keïta til Liverpool. 

 

 

 

 

Annonce