Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Chelsea: Real Madrid vil forlænge med ung back

Af Pelle Rigtrup
05.04.2020 Kl. 19:53
Real Madrid agter at tilbyde Achraf Hakimi en ny kontrakt, hvilket mindsker chancerne for et skifte til Chelsea.

Achraf Hakimi har imponeret alt og alle som lejesvend i Borussia Dortmund, og for nyligt kunne Daily Mirror berette, at Chelsea havde taget kontakt til Real Madrid i håbet om at sikre sig forsvarsspillerens underskrift. 

De blå fra London kan dog glemme alt om at få tilføjet marokkaneren til truppen. 

Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo har Real Madrid således planer om at tilbyde Hakimi en ny kontrakt, når han til sommer vender hjem til klubben. 

Den nye kontrakt vil løbe til 2025, men der er måske alligevel håb for Chelsea. 

21-årige Hakimi har nemlig tidligere udtalt i et interview: 

– Jeg vil ikke lyve. Selvfølgelig vil jeg gerne have succes i Madrid, men hvis ikke jeg kan opnå det her, vil jeg prøve andetsteds. Det er min drøm at lykkes her, fortalte han dengang.

Annonce