Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Desværre, Big Six-klubber: Real har øremærket 2,2 milliarder til Mbappé-køb

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.11.2019 Kl. 15:55
Det virker til, at der er en rigtig god chance for, at Real Madrid snupper Kylian Mbappé denne sommer.

Du skal nok ikke sætte forhåbningerne for højt op, hvis du som Premier League-fan håbede på at se Kylian Mbappé i engelsk fodbold.

For Le Parisien skriver, at Real Madrid har gjort den 20-årige superstjerne til sin førsteprioritet til sommer, og den spanske storklub skulle have øremærket op mod €300 millioner – eller 2,2 milliarder kroner –  til at realisere købet.

Los Blancos skulle dog være klar over, at de risikerer konkurrence fra FC Barcelona og Manchester City, hvormed prisen for Paris Saint-Germain-stjernen kan stige til hele €400 millioner.

Om det bliver €300 millioner eller €400 millioner skulle dog være underordnet for Real Madrid, der er beredte på at betale uanset hvad –  koste hvad det vil.

Beløb er nok til at gøre Mbappé til verdens klart dyreste spiller nogensinde,  men det store spørgsmål er, om Paris Saint-Germain overhovedet er parate til at spille bold.

Mbappé har efter denne sæson to år tilbage på sin kontrakt med de franske mestre,  men skulle angiveligt selv ønske skiftet til Santiago Bernabeu.

Det mener Zinedine Zidane i hvert fald, at hans franske landsmand gør.

– I øjeblikket spiller Mbappé for Paris Saint-Germain, men vi må se, om det ændrer sig i fremtiden. Jeg ved, at Mbappé altid har sagt, at han drømmer om at spille for Real Madrid, har Zidane i dag udtalt til spanske AS.

 

 

Annonce