Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor vendte United tomlen ned til Ivan Toney

Af Emil Plovgaard
24.09.2024 Kl. 21:11

Ivan Toney skiftede i løbet af sommerens transfervindue fra Brentford til Saudi-Arabien.

Nærmere konkret var det Al-Ahli, der løb med den engelske landsholdsspiller, der ellers var stærkt ombejlet i transfervinduets åbningsperiode.

Læs også: Ten Hag på gyngende grund: United lurer på Premier League-manager

Ivan Toney blev ad flere omgange sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, men en transfer blev som bekendt ikke en kendsgerning.

Toney har fået en god begyndelse på tilværelsen i oliestaten, hvor det er blevet til tre mål i fire kampe.

I stedet for Toney, hentede De Røde Djævle i Bologna hollandske Joshua Zirkzee for omtrent 327 millioner kroner.

Den hollandske landsholdsspiller har allerede vist små glimt af sin kvalitet, særligt hvad angår opbgningsspillet. Hans evner til at afslutte – eller mangel på samme – har dog sat flere spørgsmål, end de har givet svar.

Zirkzee har nemlig brændt en række store chancer.

Nu kan mediet ESPN fortælle mere om, hvorfor Manchester United valgte at se bort fra Ivan Toney denne sommer.

Tomlen blev vendt ned, da klubben ikke følte, at Ivan Toney var aggressiv nok i sit presspil.

– Inden klubben hentede Zirkzee, overvejede United at hente Ivan Toney i Brentford, men kilder fortæller, at den engelske landsholdsspiller blev udelukket, fordi han ikke passede til Ten Hags spillestil i den forstand, at han godt nok havde en fornem afslutningsevne, men ikke pressede forsvarsspillerne energisk nok, skriver mediet.

Toneys bedste Premier League-sæson kom i 2022/23-sæsonen, hvor han nettede 20 gange, mens Brentford sluttede på en niendeplads.

I den forgangne sæson blev det blot til fire fuldtræffere i 17 optrædener, efter at den 28-årige angriber vendte tilbage fra sin otte måneder lange karantæne efter brud på bettingreglerne.

Læs også: Mareridtet fortsætter for Donny van de Beek

ESPN bemærker, at kun tre hold har scoret færre mål end Manchester United i indeværende Premier League-sæson. Det drejer sig om Crystal Palace, Ipswich og Southampton, der står noteret for henholdsvis fire, tre og to mål, mens United selv har scoret fem.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce