Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor sker det til sommer: United og Sancho ønsker stadig hinanden

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
27.01.2021 Kl. 07:19
Meget indikerer, at Jadon Sancho fortsat ender på Old Trafford til sommer.

Jadon Sancho lignede en stensikker signing for Manchester United sidste sommer, men coronavirussen og en manglende vilje til at gå på kompromis med prisen kom i vejen. Nu ligner det dog, at transferen atter er ved at trække op, selvom intet altså nogensinde er sikkert på transfermarkedet.

Men Manchester United ønsker fortsat signe Jadon Sancho, og Jadon Sancho ønsker fortsat at skifte til The Red Devils. Det erfarer 90 Min. Samtidigt skulle Dortmund også være klar til at sælge. Måske endda til underpris.

For sidste sommer insisterede tyskerne på, at Manchester United skulle betale £108 millioner for den 20-årige englænder. Nu presser coronapandemien bare Dortmund, som forventer et tab på £88 millioner i sit kommende regnskab. For at forebygge for store tab skulle klubben derfor ønske at sælge Sancho, og det vil formentlig blive nødt til at acceptere mindre end de £108 millioner, de krævede i sommer.

Manchester United føler i hvert fald, at de traf det rigtige valg, da de besluttede sig for ikke at bukke under for Dortmunds krav. Klubben ser nu sig selv stå i en stærk forhandlingsposition på grund af Dortmunds finansielle situation, som kan blive meget værre, end den er i øjeblikket.

Det tyske storhold roder rundt på en syvendeplads i Bundesligaen, og kvalificerer de sig ikke til Champions League, mister de endnu en stor indtægtskilde, hvilket gør et salg af Sancho – og måske Erling Håland – bydende nødvendigt for klubben.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

Annonce