Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Derfor fik Danmark lov til at bryde UEFA-regel

Af Emil Plovgaard
21.06.2024 Kl. 09:12

Danmark spillede torsdag 1-1 mod England, og her kom man uden om ganske særlig regel fra UEFA.

Frem mod sommerens EM-slutrunde i Tyskland udrullede Det Europæiske Fodboldforbund, UEFA, adskillige nye regler.

En af dem omhandlede, at det kun var anføreren, der måtte snakke med dommeren.

Men Kasper Schmeichel er som bekendt anfører for Danmark, og derfor er der sommetider for langt hen til dommeren for at kunne råbe ham i hovedet.

Derfor har man uddelegeret denne tjans til Tottenhams Pierre-Emile Højbjerg.

Forud for slutrunden forklarede UEFA’s dommerchef, Roberto Rosetti, hvad der var årsagen til regelændringen.

– Vi har delt idéen med landstrænerne fra alle EM-nationerne, og vi har omtalt dette emne i vores fodboldpanel i UEFA, der råder over topspillere, tidligere spillere og trænere.

– Og vi blev samlet enige om denne regel, og derefter henvendte vi os til landsholdene. De er glade for dette tiltag. 

– Vi gør det ikke for dommerens skyld. Vi gør det for fodboldens skyld, spillets image og den næste generation.

– Jeg er sikker på, det vil blive et fantastisk eksempel på en ny æra i fodboldverdenen, har Rosetti tidligere fortalt ifølge Daily Mirror.

Italien er desuden i en lignende situation, da landsholdet har udpeget målmanden Gianluigi Donnarumma som sin anfører.

– Vi har talt med Roberto Rosetti, og reglerne er meget klare.

– Når der er situationer i nærheden af straffesparksområdet, så vil jeg gå hen og tale med dommeren, men før kampene beslutter vi os for, hvem der taler med dommerne i situationer langt væk fra vort eget straffesparksfelt, fortalte Donnarumma inden slutrunden.

Jorginho har i første ombæring fået ansvaret. Hvis han ikke er på banen, er det Nicolo Barella, der har fået lov til at henvende sig til dommeren.

Tirsdag venter et møde med Serbien for Danmark. Kasper Hjulmands trupper får dog ikke optimale betingelser for at forberede sig efter en bekymrende melding fra den danske EM-lejr.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce