Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Der skal bydes højere: Dette United-bud på Trippier er blevet afvist

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.06.2021 Kl. 12:12
Football Insider erfarer, at Manchester United har fået første formelle bud på Kieran Trippier afvist.

Atletico Madrid har afvist Manchester Uniteds indledende bud på 30-årige Kieran Trippier, kan Football Insider afsløre.

Flere pålidelige kilder har efterhånden rapporteret, at den engelske landsholdsback med en fortid i Tottenham er på blokken hos Ole Gunnar Solskjær, der ønsker øget konkurrence om højreback-positionen.

Nu skulleførste formelle bud så være blevet afgivet – og afvist. Football Insider skriver, at De Røde Djævle har lagt ud med at tilbyde omkring £10 millioner – 86 millioner kroner – for Trippier. Responsen fra de spanske mestre har været, at der skal flere penge på bordet, før et salg kan komme på tale.

Trippier har to år tilbage på sin kontrakt med Atletico, men Manchester Evening News har blandt andet skrevet, at englænderen håber på at vende tilbage til Premier League efter to år i La Liga. Samtidig skulle højrebacken være fan af De Røde Djævle siden barnsben af.

I spansk presse er der i dag også meldinger om, at Atletico frygter for, at englænderen selv vil presse på for en transfer. Uanset hvad, er £10 millioner en lav pris selv på dette transfermarked, så man kan ikke bebrejde Atletico for at kræve en kende mere.

 

Annonce