Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deprimerende læsning: Så hårdt har COVID-19 ramt de 10 rigeste PL-klubber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.02.2021 Kl. 11:27
Swiss Ramble har lavet en oversigt over, hvordan coronapandemien har ramt de engelske klubber på pengepungen.

Premier League-klubberne er godt rustet til at kunne håndtere en stor økonomisk krise som coronapandemien, men selv de engelske klubber lider lige nu, og det bliver næsten med garanti værre, før det bliver bedre.

Eksperten i fodboldfinanser, Twitter-brugeren Swiss Ramble, har gennemgået de engelske klubbers seneste regnskaber for 2019/20, hvor coronapandemien nåede at have indflydelse på de sidste måneder af sæsonen.

Og det har gjort ondt på klubbernes indtægter på grund af manglende billetindtægter og faldende tv-penge. Manchester United er fortsat den rigeste Premier League-klub, men klubbens indtægter dalede fra £627 millioner i 2018/19 til £509 i 2019/20.

Liverpool oplevede også et fald, men ikke i samme grad. The Reds gik fra indtægter på £533 millioner i 2018/19 til £490 millioner i sidste regnskabsår. Faktisk havde The Reds held med at overhale Manchester City og er i øjeblikket den næstrigeste klub i England og femterigeste i verden.

The Cityzens oplevede også et relativt stort fald i indtægter på £56 millioner, og det havde været meget værre, var det ikke fordi, klubben havde succes med at øge sine sponsorindtægter i seneste regnskabsår.  Det samme gælder klubber som Everton, Arsenal, Tottenham og Liverpool, men det er altså ikke nok til at undgå styrkdykkende indtægter.

Arsenals faldt fra £393 millioner til £340 millioner. og de er nu et godt stykke efter Londonrivalerne fra Tottenham og Chelsea rent indtjeningsmæssigt. Spurs oplevede ellers også et gedigent dyk, da de gik fra indtægt på på £459 millioner til £391 millioner. Dermed overhalede Chelsea dem faktisk, og kan nu kalde sig den rigeste Londonklub.

Det skyldtes i høj grad stor succes med at sælge spillere som Eden Hazard og Alvaro Morata, hvorfra indtægterne altså fremgår i det seneste regnskab.

Til gengæld klarer klubbre som Everton, Leicester, Crystal Palace sig nogenlunde, mens West Ham mistede knap £50 millioner i indtægter i sidste regnskabsår.

Det er vigtigt at pointere, at de seneste regnskaber i høj grad dækker sidste sæson, hvor coronapandemien kun nåede at påvirke en andel af sæsonen. I klubbernes næste regnskaber vil billedet formentlig være endnu værre, da coronapandemien eksempelvis ser ud til at holde tilskuere ude af stadion i hele eller næsten hele denne sæson.

I kan dykke mere ned i Swiss Rambles fine gennemgang af coronaens pris for fodboldindutrien både i England og Europa herunder:

 

 

Annonce