Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den sidste samurai: Okazaki forlader Leicester til sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2019 Kl. 09:00
Shinji Okazaki forlader The Foxes på en fri transfer til sommer, skriver The Telegraph.

Endnu en profil fra Leicesters titelvindende mandskab ser ud til at forlade klubben denne sommer, for Shinji Okazaki skifter fra The Foxes på en fri transfer til sommer.

Det skriver The Telegraph denne tirsdag.

Den japanske landsholdsspiller,  som i dag fylder 33,  var en essentiel del af Claudio Ranieris drømmesæson i 2015/17,  hvor The Foxes til alles overraskelse kunne løfte Premier League-trofæet.

Sidenhen er spilletiden dalet, og angriberen indgår angiveligt ikke i Brendan Rodgers' planer for næste sæson.  Det skulle dog passe Okazaki fint, da den aldrende japaner ønsker mere spilletid for at kunne sikre sig en plads på landsholdet til VM i Qatar i 2022.

Det betyder, at Okazaki gør Mahrez, Kante, Drinkwater, Huth, Ulloa, Schlupp og De Laet følgeskab i at forlade klubben, som de vandt mesterksabet med. Danny Simpson og Christian Fuchs har også kontraktudløb efter denne sæson, men det er endnu uvist, hvad fremtiden bringer for de to forsvarere.

Wes Morgan, der sammen med Robert Huth i midterforsvaret udgjorde fundamentet, mesterskabet blev bygget på, underskrev en etårig kontraktforlængelse med Leicester sidste måned. 

Annonce