AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
12:11:2019 13:41
Den omvendte verden: Denne forsvarer havde Liverpool signet, var Van Dijk endt i City

Aymeric Laporte var formentligt endt i Liverpool i stedet for Manchester City, havde The Reds ikke købt Virgil Van Dijk.


"Det kan de simpelthen ikke mene".

Sådan skulle Manchester Citys bestyrelsesformand Khaldoon Al Mubarak have reageret, da han blev overbragt beskeden om, at Southampton krævede hele £75 millioner for Virgil Van Dijk.

For det er ingen hemmelighed, at de engelske mestre også forsøgte at hente den hollandske midterforsvarer for snart to år siden, men de Blå fra Manchester nægtede ganske enkelt at betale købsprisen på £75 millioner.

I stedet valgte man at investere £57 millioner i Aymeric Laporte.  Heller ikke nogen dårlig signing, da man snildt kan argumentere for, at franskmanden er den næstbedste midterforsvarer i Premier League -  efter Van Dijk.

Men havde Manchester City ikke valgt at trække sig fra kampen om Virgil Van Dijk,  men i stedet betalt £75 millioner til The Saints,  kunne vi meget vel have haft den omvendte verden i dag -  Virgil Van Dijk for Manchester City og Aymeric Laporte for Liverpool.

Det skriver The Athletic denne fredag.

Mediet erfarer nemlig, at Liverpool havde fire alternativer til den hollandske midterforsvarer, som har haft en enorm transformativ effekt på The Reds siden ankomsten for snart to år siden.

Van Dijk var hele tiden Liverpools førsteprioritet til at styrke et dengang porøst forsvar,  men Aymeric Laporte, der havde en frikøbsklausul på £57 millioner, blev anset som det perfekte alternativ til hollænderen.

Derudover skulle Kalidou Koulibaly og Jerome Boateng også have været på Anfield-transferlisten, men en signing af én af de to blev som bekendt aldrig relevant, da Liverpool havde held med at hente Van Dijk.

Laporte er også bliver en klassespiller,  men set i bakspejlet kan man på ledelsesgangene i Manchester City måske begræde, at man ikke valgte at investere stort i Virgil Van Dijk i stedet.

Liverpool havde ganske vist fået Laporte i stedet, men det var efter signingen af Van Dijk, at Liverpool blev til det tophold, vi kender det som i dag.  Man kan kun gisne om, hvorvidt det var sket, hvis Jürgen Klopp i stedet havde måttet "nøjes" med Laporte.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED