Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den Nye Pogba: United stempler ind i kampen om 18-årigt Ajax-stortalent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.10.2020 Kl. 09:14
Daily Mirror skriver, at Ryan Gravenberch er en spiller, Manchester United nu følger nøje.

Ajax forbereder sig på potentielt at skulle miste endnu en midtbanespiller til Manchester United, da den engelske storklub skulle have meddelt sin interesse i at signe 18-årige Ryan Gravenberch.

Det skriver Daily Mirror.

Den hollandske midtbanespiller er blandt de mest lovende unge spillere fra Ajaxs seneste kuld af stortalenter, og trods sin unge alder har han allerede spillet 19 kampe for førsteholdet. Hidtil er det blevet til fire scoringer og tre assists, og hans spillestil sammenlignes med Paul Pogbas.

Sjovt nok har Gravenberch også Mino Raiola som agent, men om det er en fordel eller ulempe for Manchester United, kan være svært at vurdere. Ajax-profilen skrev i hvert fald under på en ny kontrakt med Amsterdam-klubben tilbage i juni, men det forhindrer ikke nødvendigvis et salg.

Ajax har ikke lagt skjul på, at coronavirussen har hæmmet klubbens økonomi så meget, at det er blevet en udfordring at beholde sine største talenter.

 

Annonce