Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den første i 10 år: Ny Liverpool-signing i sjælden bedrift

Af Emil Plovgaard
28.09.2023 Kl. 14:55
Ryan Gravenberch er blot i begyndelsen af sin Liverpool-karriere, men han er allerede i gang med at sætte sine aftryk hos The Reds.

Ryan Gravenberch er blot i begyndelsen af sin Liverpool-karriere, men han er allerede i gang med at sætte sine aftryk hos The Reds.

Siden skiftet fra Bayern München på transfervinduets Deadline Day, har han optrådt fire gange for klubben.

 

I de seneste to kampe mod LASK i Europa League og Leicester i Carabao Cuppen er han startet inde fra kampens begyndelse. Og så er det tilmed blevet til oplæg i de to optrædener.

I Østrig lagde han op til Luis Diaz’ mål, mens det mod Leicester onsdag aften blev til en assist i forbindelse med Cody Gakpos udligning.

Og derfor er han den første spiller i 10 år til at lave to oplæg i sine første to startere for Liverpool. Senest det skete, var da Jordon Ibe gjorde det samme i 2013.

Det skriver Michael Reid, som er redaktør for statistikmediet Opta.

Ibe fik sin første assist for Liverpool mod QPR i maj 2013, inden det tre måneder senere blev til et oplæg i Carabao Cuppen mod Notts County.

Hans Liverpool-karriere forløb ikke helt som håbet, og efter et par lejeophold blev han skibet af sted til Bournemouth i 2016.

I sin tid hos Liverpool blev det til fire mål og syv oplæg på tværs af 58 kampe.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Norsk medie i kæmpe brøler: Meldte Haaland dræbt

2. Manchester United kan have brudt FIFA's regler

3. Hollandsk journalist håber på Ten Hag-fyring

4Hvad laver du, Højlund? "Det er jo kriminelt"

5. Napoli-stjerne truer med sagsanlæg: PL-storklub øjner en chance

Annonce