Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Den bedste siden Neymar: Chelsea får ham snart

Af Morten Bruun Jørgensen
08.09.2024 Kl. 18:54

Notér dig navnet Estêvão. 

Han er fyldt 17 år i foråret, men i weekenden har han fået debut for det brasilianske landshold som den næstyngste nogensinde. Og snart skal han til Premier League. 

Læs også: Chelsea-ejere i stor strid

For Chelsea sørgede tidligt på sommeren for at slå kløerne i det unge stortalent, som allerede har spillet 36 førsteholdskampe for Palmeiras. 

Præstationerne for Palmeiras har været enormt imponerende, for det er blevet til ti scoringer og otte assists fra kantspillerens fødder. 

Derfor er han også gået fra at få debut på det brasilianske U17-landshold til nu at spille på A-landsholdet på mindre end et år. 

Det skete i VM-kvalifikationskampen mod Ecuador natten til lørdag, hvor han ved stillingen 1-0 til Brasilien blev sendt på banen efter 62 minutter. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Mauro Pimentel/AFP/Ritzau Scanpix

I den halve time Estêvão nåede at få på banen gjorde han opmærksom på sig selv, da han var tæt på at lave en assist. Der blev dog ikke scoret flere mål i opgøret. 

Fra Brasilien har det ikke skortet på rosende ord til den 17-årige landsholdsspiller. 

– Estêvão er den bedste spiller, der er kommet ud af brasiliansk fodbold siden Neymar. Man ser ham og bliver forelsker, siger akademichef hos Palmeiras, João Paulo Sampaio, til BBC. 

Allerede som 10-årig blev han også den yngste brasilianer nogensinde til at skive under på en kontrakt med Nike. 

– Han er anderledes i forhold til nogen anden spiller, jeg nogensinde har set, sagde Palmeiras-træner Abel Ferreira tilbage i maj. 

Fra næste sæson får vi lov til at se Estêvão hos Chelsea, men indtil da må vi nøjes med at se ham spille for det brasilianske landshold. Næste kamp er på udebane mod Paraguay natten til onsdag. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce