
Onsdag aften byder Tottenham tyske Borussia Dortmund op til dans i første kamp af Champions League-ottendedelsfinalerne - og her vil de danske landsmænd Thomas Delaney og Christian Eriksen være i direkte duel på midtbanen.
I den anledning blev Thomas Delaney til pressekonferencen naturligvis både spurgt ind til sin danske kollega samt sin kommende engelske modstander.
På et spørgsmål, hvorvidt det overraskede Delaney, at en spiller som Christian Eriksen endnu ikke havde været i en Champions League-finale, svarede han således:
- Det er en stor byrde at sætte på hans skuldre at forvente dette, men jeg er rigtig glad for at se ham spille i Tottenham. Det virker som en rigtig god klub, hvor han kan udfolde sit kæmpe store talent.
Efterfølgende blev Delaney spurgt ind sin kommende modstander, og om Premier League var en drømme-destination for ham:
- Jeg har aldrig rigtig haft noget at gøre med Tottenham. Det gør dog ikke, at det ikke er en speciel kamp, da jeg ikke har mange erfaringer inden for Champions League-ottendedelsfinaler. Lige nu drømmer jeg om en dag at vende tilbage til Danmark - Japan ville også være fedt, afslutter Delaney.
Thomas Delaney kom til Dortmund i sommers og har siden da spillet 24 kampe for Die Schwarzgelbe.
Topnyheder
TIPSBLADET.DK
- Forspringet smuldrer for Dortmund: Snublede mod bundhold
- United og City undgår hinanden i FA Cup-kvartfinalerne
- Video: Se højdepunkterne fra FC Midtjyllands sejr over AaB
- Pogba fik hovedrollen da United sendte Chelsea ud af FA Cuppen
- Jesper Hansen: Spændende at vi har hægtet os på FCK i toppen
- Utilfreds Rinne: Der var klart offside på FCM's andet mål
- Bedst og værst: Evander tryllebinder publikum