Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deeney sigtes for at have kritiseret dommer efter Bournemouth-remis

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.01.2019 Kl. 18:46
Watford-kaptajnen risikerer straf, efter FA torsdag aften har sigtet ham sine kritiske kommentarer om dommer David Coote efter 3-3 kampen mod Bournemouth.

Man skal vare sin mund – særligt når det gælder kritiske kommentarer om dommeren.  Det risikerer Troy Deeney at lære på den hårde måde, for det engelske fodboldforbund har sigtet Watford-angriberen for upassende kommentarer David Coote, der dømte kampen mellem Watford og Bournemouth.

I Match of the Day-interviewet efter kampen udtalte Deeney følgende til de rullende tv-kameraer:

– Jeg synes, hvis jeg skal være fair, at dommeren jokkede i det et par gange.  Der er hånd på bolden i slutningen af kampen. Jeg er ikke en mand, der kritiserer dommerne, men han jokkede i det.

Deeney har frem til den 15. januar til at komme med et svar på sigtelsen, inden der eventuelt bliver uddelt en straf. 

Annonce