Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deeney: Fernandes og Pogba sammen bliver "vanvittigt"

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.04.2020 Kl. 08:54
Troy Deeney er sikker på, at Bruno Fernandes og Paul Pogba kan komme til at udrette store ting sammen på midtbanen for Manchester United.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om Paul Pogba og Bruno Fernandes nogensinde kommer til at spille sammen, nu hvor Premier League-sæsonen er suspenderet på ubestemt tid.

Men alt andet ville være synd og skam, mener Watford-stjernen Troy Deeney, der er sikker på, at den fransk-portugisiske cocktal på midtbanen ville være for vild sammen.

– Jeg er sikker på, at Pogba nu tænker; "Wow, Fernandes er den type spiller, fedt," siger Deeney til The United Stand.

– Jeg tror, han kigger på situationen og tænker; "Jeg kan se, hvor dette bærer hen, for Bruno og jeg kan udrette vanvittige ting".

Siden Bruno Fernandes kom til Old Trafford har der været meldinger om, at Paul Pogba ser lysere på muligheden for at forlænge sit ophold hos The Red Devils.

Han har længe været rygtet væk, men Deeney håber, at han bliver hængende og giver den nye midtbanekombination en chance.

– Hvis man putter Matic eller McTominay bag Fernandes og Pogba, ligesom man gjorde med Roy Keane i sin tid bag Paul Scholes, så sker der ting og sager, siger Deeney.

 

Annonce