Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deadline Day-vanvid: Her er 10 transfers du skal holde øje med i dag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.02.2021 Kl. 09:26
Vi peger her på 10 navne, som man skal holde øje med i dag, da der formentlig sker noget på transferfronten med dem.

Joshua King

Den norske Bournemouth-angriber var tæt på Manchester United for et år siden, men han må formentlig nøjes med et "mindre" skifte.  Der er dog gode chancer for, at vi får ham at se i en Premier League-klub efter denne deadline day.

Ifølge flere medier er både West Ham, Fulham og Southampton involveret i forhandlinger med Bournemouth om en mulig handel. Helt sikkert værd at holde øje med.

 

Marcos Rojo

Den 30-årige argentinske midterforsvarer forlader angiveligt Manchester United efter at have fået sin kontrakt ophævet et år før tid.

Der er forlydender om, at han allerede har trænet med for Boca Juniors, som han ventes at skrive under på en to-treårig kontrakt med i dag.

 

Dele Alli

Tottenham-profilen vil gerne væk, så han kan sikre sig mere spilletid før sommerens slutrunde, men det ser kompliceret ud. Alt afhænger angiveligt af, om Spurs kan nå at finde en passende erstatning, og Londonklubben skulle have haft kig på Christian Eriksen.

Men Eriksen er pludseligt blevet populær i Inter, så Spurs skal efter alt at dømme finde et alternativ til danskeren, hvis Alli skal forlade klubben før midnat.

 

Ben Davies

Den 25-årige Preston North End-forsvarer skifter til Liverpool denne mandag for omkring £2 millioner, medmindre lægetjekket mandag morgen går galt. Denne transfer er vist efterhånden så godt som bekræftet.

 

Shkodran Mustafi

Mustafi er angiveligt en anden kandidat for Liverpool, som ifølge flere kilder er på udkig efter to nye forsvarere denne deadline day. Selv hvis Mustafi ikke skifter til Liverpool, er der gode chancer for, at den 28-årige tysker forlader Arsenal.

Sidste uge var der nyt om, at han forhandlede med klubben om at få sin kontrakt termineret et halvt år før tid.

 

Teden Mengi

Wayne Rooney går på rov i sin gamle klub og lejer angiveligt Manchester United-talentet, som har været involveret i førsteholdstruppen gennem længere tid – uden at få spilletid.

Den kan han nu få for Championship-klubben.

 

Ainsley Maitland-Niles

Leicester, Southamton, West Brom og Newcastle skulle alle hive og trække i den 23-årige englænder fra hver sin side. Det er i hvert fald ikke tilbud, han mangler, og der er gode chancer for, at vi får ham at se for en ny klub det næste halve år efter i dag.

 

Billy Gilmour

Chelsea-talentet kan blive udlejet før deadline day, og der var historier om, at den unge skotte havde bedt Frank Lampard om tilladelse til at lade sig udleje. Men Lampard er ikke længere Chelsea-træner, og der er delte meldinger om, hvorvidt Tuchel er klar til at lade Gilmour forlade klubben midlertidigt eller ej.

 

Hamza Choudhury

Han får ingen spilletid for Leicester i denne sæson, og derfor ønsker midtbanespilleren at blive udlejet. Newcastle og West Brom skulle være interesseret i at hente ham.

 

Patrick van Aanholt

Hollænderen vil væk fra Crystal Palace og kan måske forlade klubben seks måneder før sit kontraktudløb. Arsenal og en lang række andre Premier League-klubber har et godt øje til den offensive venstreback, som burde kunne anskaffes til et relativt beskedent beløb.

LÆS DAGENS RYGTEBØRS HER!

 

 

 

Annonce