Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Deadline 1. juli: Manchester United kommer stadig tættere på signingen af James

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.05.2019 Kl. 17:00
Manchester United håber på at kunne have sommerens transferaktivitet på plads senest første juli, og klubbens første signing tyder stadig på at blive Daniel James fra Swansea.

Ole Gunnar Solskjær håber stadig på at kunne afslutte handlen for den 21-årige Swansea-spiller Daniel James indenfor kort tid,  da Manchester United-træneren ønsker klubbens transferaktivitet færdiggjort senest den 1. juli.

Det skriver London Evening Standard.

Forleden kom det frem i den engelske presse, at Manchester United overraskende var ved at hente wingeren Daniel James,  der formentlig er et ukendt navn for mange.  En handel skulle stadig være på trapperne, og The Red Devils forventes at betale mellem £15-20 millioner for Swansea-talentet.

London Evening Standard skriver dog, at købet af den walisiske winger vil betyde, at man midlertidigt sætter planerne om at hente Jadon Sancho på standby til tidligst næste sommer.

Klubben var ellers parat til at betale op mod £80 millioner for det 19-årige stortalent,  men Dortmund er ikke presset til at sælge i øjeblikket,  og flere kilder beretter,  at Sancho skulle være bekymret for Old Trafford-klubbens nuværende situation.

Foreløbigt tyder alt altså på, at Manchester United-tilhængerne må nøjes med Daniel James i stedet.  Han spiller hovedsagligt venstrekant for Swansea,  men er så stærk med begge fødder,  at han er spået en rolle som højre winger for De Røde Djævle.

Annonce