Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De tre andre engelske klubber er ude: Chelsea videre i Youth League

Af Morten Bruun Jørgensen
13.03.2019 Kl. 19:09
Chelseas U19-hold er klar til kvartfinalerne i Youth League efter en tæt kamp mod Montpellier.

1/8-finalerne i Youth League blev endestationen for både Liverpool, Tottenham og Manchester United, men England har stadig en mulighed for at stryge til tops i ungdomsturneringen.

Endnu engang er det Chelsea, som har formået at klare sig bedst af de engelske hold i turneringen, og the Blues er nu klar til kvartfinalerne efter en hjemmebanesejr mod franske Montpellier.

Kampen blev en ganske lige forestilling, hvor det første mål faldt efter 72 minutter, da Juan Familio-Castillo bragte Chelsea foran, men blot seks minutter senere fik Montpellier udlignet ved Amir Adouyev.

Det afgørende mål blev scoret efter 81 minutters spil, hvor Luke McCormick fik netmaskerne til at blafre bag Montpelliers målmand.

I kvartfinalerne skal Chelsea møde kroatiske Dinamo Zagreb, som sendte Liverpool ud med en 2-1-sejr.

Siden ungdomsturneringen startede er Chelsea den engelske klub, som i hver eneste sæson er nået længst. The Blues' talenter har minimum været i kvartfinalerne hver gang, og to gange har klubben vundet turneringen. 

Annonce