Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Største Klausuler-XI: Disse 11 stjerner koster tilsammen mere end 50 milliarder kroner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.05.2020 Kl. 17:38
Her er spillerne med de største frikøbsklausuler fra hver position samlet på ét hold.

Mens frikøbsklausuler i engelsk fodbold hører til sjældenhederne, virker det til, at man i Spanien er ellevilde med at give Gud og hver mand en kæmpemæssig klausul.

Det skyldes spansk lovgivning, der i modsætning til engelsk kræver, at der er en frikøbsklausul i samtlige spilleres kontrakt.

Det har skabt tendensen til, at spanske klubber kræver uhyrt store summer for sine stjerner, men på sin vis giver det god mening;  Hellere kræve for meget end at risikere at miste sine bedste spillere for for lidt.

Derfor stammer alle spillerne med verdens største klausuler også fra La Liga, men der er en række gamle kendinge fra Premier League iblandt dem.

Målmand: Marc-Andre ter Stegen – Frikøbsklausul: €180

Han er klart blandt verdens allerbedste målmænd i øjeblikket, og tyskeren skulle være én af ganske få spillere, som FC Barcelona har fredet og under ingen omstændigheder ønsker solgt til sommer.

Der er så heller ikke rigtigt nogle klubber, som alligevel er i stand til at betale frikøbsklausulen i disse coronatider.

Højreback: Sergi Roberto –  Frikøbsklausul: €500

Der er absolut ingen logik i, at en spiller som Sergi Roberto har fået så astronomisk en frikøbsklausul.

Den omskolede midtbanespiller er dygtig, ingen tvivl om det, men hans reelle værdi er tættere på £37 millioner, hvis man spørger Transfermarkt.

Midterforsvarer: Gerard Pique – Frikøbsklausul: €500

Den spanske midterforsvarer har haft stor værdi for FC Barcelona gennem mere end et årti, og det bliver også afspejlet i veteranens frikøbsklausul.

Det er dog ikke realistisk, at nogen nogensinde skulle betale den.

Midterforsvarer: Raphael Varane – Frikøbsklausul: €500 millioner

Op til sidste sommer var der lidt snak om, at Varane måske ønskede sig en ny udfordring, nu hvor han efterhånden har vundet alt, hvad der er at vinde for Los Blancos.

Han er klart blandt de bedste forsvarere i verden, men med to sæsoner tilbage på sin kontrakt ville det ikke give mening at betale så astronomisk et beløb for ham.

Venstreback: Gareth Bale – Frikøbsklausul: €500 million

Gareth Bale spillede back i sine spæde dage som professionel, så det får han også æren af på dette mandskab.

Waliseren giver et indtryk af at gå mere op i golf end fodbold efterhånden, så det ville være en dårlig investering, når man også regner hans skadesproblemer med.

Defensiv midtbane: Sergio Busquets –Frikøbsklausul:  €500 millioner

Spanieren har i en årrække været den måske bedste defensive midtbanespiller i verden, men det ville være hul i hovedet at købe ham nu og til de penge.

Central midtbane: Luka Modric – Frikøbsklausul: €750 millioner

Fuldstændig absurd høj klausul for en spiller, som nok er ovre sine be dste år nu, men den tidligere Tottenham-spiller har vist sig at være mange penge værd for Real Madrid i årenes løb.

Offensiv Midtbane: Brahim Diaz – Frikøbsklausul: €750 millioner

Real Madrid må have haft enorme forventninger til den spanske midtbanespiller, da man hentede ham i Manchester City forrige januar, for han er udstyret med en kolossal frikøbsklausul.

Han har dog skuffet fælt og kun spillet tre kampe for Los Blancos i denne sæson, og hans reelle værdi er ifølge Transfermarkt tættere på €13 millioner

Højre Forward: Lionel Messi –  Frikøbsklausul: €700 millioner

Måske The Greatest of all Time og uden tvivl spilleren på dette mandskab, som er tættest på faktisk at være det værd på fodboldbanen og marketingsmæssigt, som frikøbsklausulen antyder.

Venstre Forward:  Antoine Griezmann – Frikøbsklausul: €800

FC Barcelona købte franskmanden ved at aktivere en frikøbsklausul på knap €100 millioner. Den er så blevet ottedoblet sidenhen.

Angriber: Karim Benzema – Frikøbsklausul: €1 milliard

Klasseangriber gennem mange år, men det er lidt svært at dreje, hvorfor franskmanden er den fodboldspiller, som i øjeblikket har den største frikøbsklausul i verden.

 

 

Annonce