Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea forlanger tilsagn om nye signings - eller nægter at forlænge

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.04.2019 Kl. 11:47
Manchester United-keeperen vil vide sig sikker på, at klubben henter de rigtige spillere til fremtiden, før han selv gider at underskrive en kontraktforlængelse.

David de Gea vil forsikres om, at Manchester United har store ambitioner på transfermarkedet, før han selv dedikerer sin fremtid til klubben.

Det skriver Daily Mail tirsdag.

Den spanske målmand har kontraktudløb efter næste sæson,  men han foretrækker stadig at blive i klubben, selvom man hidtil ikke har bukket under for hans lønkrav.

Et kompromis med en kontrakt værd £350.000 ugentligt forventes dog indgået, hvis altså klubben kan overbevise ham om sine sportslige og investeringsmæssige ambitioner.

De Gea er – med god grund – bekymret over manglen på en fast transferstrategi på Old Trafford,  hvor Ed Woodward har skudt i øst og vest med sine spillerkøb.

Den praksis ønsker David de Gea at se ændret, hvis han skal sætte sin signatur på en ny kontrakt.

Annonce