Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Gea: Den sværeste periode i min tid

Af Michael Christiansen
06.10.2019 Kl. 19:47
Manchester Uniteds målmand, David De Gea, mener klubben er inde i en alvorlig krise.

Det var en brødebetynget David De Gea, der svarede på pressens spørgsmål efter Manchester Uniteds nederlag til Newcastle søndag.

Målmanden havde svært ved at forklare, hvad der er galt med holdet i øjeblikket.

– Jeg ved ikke, hvad der sker, sagde han ifølge Sky Sports.

På spørgsmålet om, hvorvidt der har været dårligere perioder i den tid, han har været i klubben, svarede De Gea:

– Det her er nok den sværeste tid, mens jeg har været her.

En skuffet David De Gea undskyldte i samme interview til fansene.

– Det er ikke acceptabelt. Hele sæsonen har ikke været god. Vi må blive ved med at kæmpe, sagde han.  

Annonce