Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De forkerte rekorder: Kepa har den femtedårligste redningsprocent i Europa

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.01.2020 Kl. 12:37

Kepa Arrizabalaga er verdens dyreste målmand, men lige nu er det mest kritik, han er målet for.

Tirsdag havde han to skud mod sit mål i London-derbyet mod Arsenal,  og begge skud gik ind.  Særligt på Hector Bellerins langskud med sit kolde venstre så den spanske målmand noget suspekt ud.

Desværre har de manglende redninger været et kendetegn for Kepa, som lige nu har den dårligste redningsprocent blandt samtlige målmænd i Premier League med mere end 10 kampe.

Men det bliver næsten værre endnu.  Hans redningsprocent placerer ham som nummer 127 ud af 132 målmænd i de syv største europæiske ligaer, skriver Bet365.

Samtidigt skriver statistiksiden Opta, at Kepa – og Chelsea-forsvaret – har slået en rekord af den forkerte slags.

Siden 2003/04-sæsonen har man målt, hvor stor en andel af skuddene mod mål,  der ender som scoringer.  Det tal er 16 procent for Chelsea denne sæson, hvilket er en ny Premier League-rekord.

En anden statistikside, Statsbomb, kunne for få uger siden også vise,  hvordan Kepa var den næstdårligste Premier League-målmand på parametret "forventede redninger". 

Der bliver altså også i stor stil scoret på The Blues, når skuddene skulle være til at redde for spanieren.

 

Annonce