Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne var skeptisk: Var Raheem et pikhoved?

Af Jeppe Augustsen
15.04.2019 Kl. 10:20
Kevin De Bruyne var skeptisk omkring Raheem Sterling, inden de mødtes, men han ved nu, at Raheem Sterling er en af de rareste personer, han nogensinde har mødt.

I 2015 hentede Manchester City godt ind med nye spillere, og to af de spillere, der kom til klubben, var Kevin De Bruyne og Raheem Sterling.

Inden skiftet havde de ikke det store kendskab til hinanden, og i sin klumme på The Players' Tribune fortæller Kevin De Bruyne, at han var lidt skeptisk omkring Raheem Sterling, og det skyldes den omtale, som Raheem Sterling fik i medierne omkring sit skifte til Manchester City.

Kevin De Bruyne tog fejl, og han indrømmer, at han blev påvirket af mediedækningen.

– Jeg er en meget ærlig person, og derfor vil jeg gerne fortælle en lille hemmelighed. Inden jeg kom til Manchester City, vidste jeg ikke helt, hvad jeg skulle mene om denne fyr, Raheem Sterling. Jeg havde aldrig mødt ham, og hvad jeg kunne læse mig til i den engelske presse, troede jeg, han ville være en anderledes karakter, skriver Kevin De Bruyne.

– Jeg troede ikke, han ville være en dårlig fyr, men tabloidmedierne beskrev ham som arrogant. Jeg tænkte, at han måske ville være – som englænderne ville kalde det – et pikhoved. 

– Raheem og jeg havde en stærk forbindelse, fordi vi kom til City på samme tidpsunkt, og der var meget negativitet i pressen. Jeg var en "Chelsea-afvisning", og Raheem var glamourøs, som skiftede fra Liveprool pga. pengene. De skrev, at vi var svære personligheder. Jeg læste det selv og tænkte: "Mig? Jeg er ikke en svær personlighed. Disse folk kender mig slet ikke". Men ærligt. Når man læser noget om andre spillere, så påvirker det ens tanker. Man kan ikke gøre noget ved det.

– Jeg kom til City og mødte Raheem, og vi snakkede lidt, og jeg tænkte: "Vent. Denne fyr virker cool? Hvorfor siger de noget andet?". Jeg har ikke mange tætte venner – inde eller uden for fodboldbanen. Det tager lang tid for mig at åbne op for folk, men med tiden kom jeg tættere på Raheem, fordi vores sønner blev født på nogenlunde samme tidspunkt, og de legede sammen. Jeg lærte Raheem at kende og fandt ud af, hvor klog og varm person han er. Han kunne ikke være anderledes end det pressen skrev.

– Det her er sandheden: Raheem er en af de sødeste og mest ydmyge personer, jeg nogensinde har mødt i fodbold, skriver Kevin De Bruyne.

Annonce