Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne roser holdkammerat: Han bliver en af de bedste spillere i verden

Af Emil Plovgaard
20.11.2020 Kl. 20:37
Kevin de Bruyne roser sin holdkammerat Phil Foden.
Kevin de Bruyne mener, at hans holdkammerat hos Manchester City, Phil Foden, kan blive en af de bedste spillere i verden.
 
Den 20-årige englænder har fortsat med at imponere. Senest, da han scorede to gange for England, der vandt 4-0 over Island i en ligegyldig kamp i Nations League, hvor Belgien og Danmark var de øvrige lande i gruppen.
 
– Phil gør det rigtig godt. Han har været hos os i tre-fire år. Han er stadig ung, men han spiller fast, siger De Bruyne til ESPN.
 
– Han spiller rigtig godt. Han udvikler sig, og det skal han fortsætte med. Så kan han om et par – hvis alt går vel – blive en af de bedste spillere i verden. Hvis han altså selv vil, uddyber belgieren.
 
Manchester City vender tilbage i aktion i Premier League, når de møder formstærke Tottenham lørdag aften. I øjeblikket ligger The Cityzens på en noget uvant position i rækken som nummer 10.
Annonce