Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne raser over regelændring: Skal jeg skære min arm af?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.08.2019 Kl. 09:38
Manchester City-spilleren er frustreret over de nye regler for hånd på bolden, som forhindrede de engelske mestre i at besejre Tottenham lørdag.

Manchester City ville have vundet i kampens døende minutter,  var Gabriel Jesus' vindermål ikke blevet underkendt efter at være blevet gennemset igen på VAR-systemet.

Målet fik ikke lov at stå, da de nye regler for hånd på bolden dikterer, at en angribers hånd ikke må røre bolden på nogen måde op til et mål, uanset om dommeren ville have dømt  samme dom, var forseeelsen sket i regulært spil.

Uheldigvis for Manchester City – og heldigvis for Tottenham – strejfede Aymeric Laporte den med armen, inden brasilianeren sendte den ind over stregen.

Det er som sagt ikke VAR, man kan bebrejde, men de nye regler for hånd på bolden, og dem forstår Kevin De Bruyne slet, slet ikke logikken i.

– De lavede reglne, den er ny. Da jeg så videoen af sekvensen, hvor vi scorede, så var det umuligt for Aymeric Laporte at fjerne sin arm. Hvad skal han gøre? Skære sin arm af og spille uden?  udtaler belgieren til The  Telegraph.

– Han kan ikke gøre noget. Nicolas Otamendi er ti centimeter foran ham og forsøger at heade til bolden, så Laporten har ingen chance for at reagere og tilpasse sin arm på den tid.

Det tankevækkende ved det hele er, at Fernando Llorentes mål, som sendte Tottenham videre i Champions League på bekostning af Manchester City sidste sæson, ville være blevet underkendt efter de nye regler for hånd på bolden.

 

 

 

 

Annonce