Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De Bruyne: City behøver ikke vinde Champions League for at være en succes

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
15.08.2018 Kl. 10:51
City-stjernen mener ikke, Champions League-trofæet er en målestok for, om holdet er en succes eller ej.

Manchester City har haft stor succes i Premier League de seneste år, men hidtil har de engelske mestre ikke haft samme held i de europæiske turneringer som nationalt.

I 2016 røg holdet ud i semifinalen, og sidste sæson måtte Pep Guardiolas mandskab se sig slået af Liverpool i kvartfinalen.

Men spørger man City-stjernen Kevin De Bruyne, behøver The Cityzens ikke vinde Champions League for for alvor at opnå succes.

– Jeg er ikke enig i, at vi skal vinde Champions League for at kunne kalde holdet en succes. Det er en stor titel at vinde, men i Champions League behøver du ikke at være konsistent på samme måde som i ligaen, siger De Bruyne til ESPN.

– Vi var gode hele året, undtagen mod Liverpool, og så røg vi ud. Det er en turnering, hvor du skal være god på det rette tidspunkt.

Samme gør sig ikke gældende i Premier League, mener midtbanespilleren, for her er det vigtigere at holde et stabilt, højt niveau hele sæsonen.

– I ligaen kræver det kun en række dårlige resultater, og så er du langt bagefter. Det er anderledes, og cup-kampe er forskellige i forhold til ligaen, siger De Bruyne.

Annonce