Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De bedste sæsonstarter nogensinde: Liverpool er tæt på at slå vild rekord

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.10.2019 Kl. 08:09
The Reds har været ustoppelige i sæsonens første otte kampe, og fortsætter det sådan, sætter Jürgen Klopps mandskab snart ny rekord.

Det holdt hårdt, men Liverpool sikrede sig endnu tre point mod Leicester lørdag. Jürgen Klopps mandskab står nu noteret for otte sejre i otte kampe, og The Reds er nu tæt på at starte sæsonen bedre end noget andet hold nogensinde har formået i Premier League.

Herunder kan du se, hvor klubben rangerer over de bedste sæsonstarter nogensinde:

Watford – 4 sejre, 2018/2019

De blev stoppet af Manchester United og endte på en ellevteplads.

Chelsea – 4 sejre, 2014/15.

Chelsea toppede tabellen allerede efter første spillerunde og beholdt topplaceringen hele sæsonen under José Mourinhos sidste hele sæson for klubben.

Manchester City – 4 sejre, 2011/12

Manchester City vandt mesterskabet for første gang denne sæson, hvor Edin Dzeko og Sergio Aguero var on fire fra første minuts spil.

Tottenham – 4 sejre 2009/10

Spurs endte på en fjerdeplads, så Harry Redknapp havde held med at trække Tottenham med i Champions League sæsonen efter.

Manchester United – 4 sejre, 2006/07

Sir Alex Ferguson gjorde det, han gjorde bedst og vandt mesterskabet med seks point ned til forfølgerne fra Chelsea.

Charlton – 4 sejre, 2005/06

Mandskabet endte på en trettendeplads, og deres indledende fire sejre endte med at udgøre 30 procent af klubbens sejre den sæson.

Chelsea – 2004/05

The Blues var dominerende i José Mourinhos første sæson i spidsen for klubben, da man blot tabte én kamp og kun lukkede 15 mål ind i 38 Premier League-kampe.

Arsenal – 4 sejre, 2003/04

Det var det mytiske Invicibles-mandskab, som gik ubesejret gennem hele sæsonen og selvfølgelig også startede stærkt.

Sheffield Wednesday – 4 sejre, 199697

De endte på en syvendeplads, hvilket ikke lyder overvældende, men til dags dato er det fortsat klubbens bedste placering i Premier League nogensinde.

Newcastle- 4 sejre, 1995/96

De var så tæt på, men måtte nøjes med en andenplads.

Chelsea – 5 sejre, 2018/19

Maurizio Sarri lagde stærkt fra start, men luften gik af ballonen undervejs, inden man atter hev The Blues op på en tredjeplads og vandt Europa League.

Manchester City – 5 sejre, 2015/16

The Citizens endte på en skuffende fjerdeplads, selvom fem sejre og fem clean sheets under sæsonstarten fik dem til at lugte sølvtøj.

Manchester United – 5 sejre, 2011/12

The Red Devils smed det hele til Manchester City i sidste ende, og havde det ikke været for Agueros mål i overtiden mod Queens Park Rangers,  havde man vundet mesterskabet, så Sir Alex Ferguson havde kunnet gå på pension et år før tid.

Chelsea – 5 sejre, 2010/11

Carlo Ancelotti blev fyret efter en andenplads. Det var andre tider i Chelsea – kinda.

Arsenal – 5 sejre, 2004/05

Afdøde Jose Antonio Reyes scorede i samtlige af klubbens fem første kampe, men Chelsea endte i sidste ende med at overhale Arsene Wengers mandskab.

Liverpool – 6 sejre, 2018/19

I husker nok nogenlunde, hvordan det gik.  Manchester City sikrede sig titlen i sidste spillerunde, men Liverpool fik en flot trøstepræmie med en Champions League-sejr.

Manchester City – 6 2016/17

Pep Guardiola lagde hårdt fra start med sejs sejre, men kunne ikke holde Manchester City i gear sæsonen igennem og endte på en tredjeplads.

Chelsea – 6 sejre, 2009/10

Chelsea vandt The Double, så slet ikke nogen dårlig sæson.

Newcastle – 6 sejre, 1994/95

The Magpies måtte nøjes med en sjetteplads, selvo man vandt ni ud af sine første 11 kampe. Desværre vandt man kun 11 resten af sæsonen.

Liverpool – 8 sejre, 2019/20

The Reds står lige nu noteret for otte sejre på stribe, og vinder man over Manchester United efter landsholdspausen, tangerer man rekorden for den bedste sæsonstart nogensinde.

Chelsea – 9 sejre, 2005/06

The Blues endte som mestre, da de var noget nær ustoppelige. 641 minutters Premier League-fodbold skulle der spilles, før holdet lukkede et mål ind.

 

Annonce