Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

De 15 mest løntunge storklubber: Barcelona blæser Premier League-klubberne af banen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
13.11.2018 Kl. 17:47
Lionel Messi tager en stor bid af kagen, når Barcelona udbetaler lønninger langt over dét, som de engelske storklubber betaler sine spillere.

Premier League-klubberne er kendte for at bruge enorme beløb på spillerhandler i hvert transfervindue, men når det drejer sig om at betale de nyerhvervede spillere en klækkelig løn, kan de engelske storklubber slet ikke følge med Barcelona.

Den catalanske gigantklub offentliggjorde tirsdag sit regnskab for 2017/18-sæsonen, og klubbens abnormt høje lønbudget blæser både Manchester United, Manchester City, Chelsea og Liverpool af banen.

I alt udbetalte Barcelona således €487 millioner i løn til sine spillere. Et svimlende højt beløb, som ikke engang ærkerivalerne fra Real Madrid, som ellers udbetaler næstmest løn i fodboldverdenen, kan komme i nærheden af.

Manchester United er den engelske klub, som bruger fleste penge på lønninger til sine spillere, men The Red Devils' lønbudget på €337 millioner blegner også i forhold til Barcelonas.

Faktisk bruger Ernesto Valverde & Co. mere end dobbelt så mange penge som både Liverpool og Arsenal, så selvom Barcelona har haft større sportslig succes i de seneste år, kan man altid diskutere, om holdets nuværende trup er så meget bedre end The Reds' og The Gunners'.

Lionel Messis løn skulle angiveligt udgøre knap 15 procent af Barcelonas samlede lønudgift ifølge Daily Mail, så kom ikke og sig, at det ikke betaler sig at være verdens måske bedste fodboldspiller.

Alt tyder dog på, at klubben kan finansiere på Messi og de andre stjerners høje lønninger. Uden at gå i detaljer med en spansk klubs regnskab, betyder spillersalg af blandt andre Neymar, nye sponsoraftaler og forbedret TV-aftale, at den spanske klub angiveligt fører en rentabel forretningsmodel.

Oversigten over de 15 klubber i Europa, der bruger flest penge på lønninger, kan du se herunder:

Annonce