Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

David Silva stopper på det spanske landshold

Af Mads Bye Marboe
13.08.2018 Kl. 17:00
David Silva har mandag aften meddelt, at han stopper sin landsholdskarriere for Spanien.

David Silva har tidligere udtalt, at han overvejede at stoppe på det spanske landshold, og Manchester City-spilleren har nu endeligt besluttet sig for at trække sig fra landsholdsfodbolden.

Silva fik sin landsholdsdebut for Spanien tilbage i 2006 og har siden fået 125 landskampe.

– Det er ikke let, efter alt hvad jeg har oplevet, at sætte sig ned og skrive dette. Jeg har reflekteret over det i dage og uger for at tage beslutningen om at stoppe på det spanske landshold. Det er uden tvivl en af de sværeste beslutninger i min karriere, indleder midtbanespilleren på Twitter og fortsætter:

– Landsholdet har givet mig alt og hjulpet mig med at udvikle mig som spiller og som person siden mine første dage på ungdomslandsholdet. Jeg stopper med stolthed efter 125 kampe og 35 mål over 12, hvor vi vandt Verdensmesterskabet og Europamesterskabet to gange.

Silva var senest med på landsholdet, da Spanien røg ud af VM-ottendedelsfinalen efter nederlag i straffesparkskonkurrence til Rusland.

Annonce