Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danskers vilde historie: Nu er han en superstjerne

Af Morten Jørgensen
24.06.2025 Kl. 07:52

Der var næppe mange, der havde forestillet sig, at det var en kommende superstjerne, der var blevet født den 4. januar 1999 i Aalborg-området. 

Det var Wessam Abou Ali, som var kommet til verden, og han fik hurtigt en fodbold for fødderne og begyndte også i den store danske klub AaB. 

Efterhånden begyndte talentet at være et, man kunne få øje på, og han begyndte også at snuse til førsteholdet i den nordjyske klub, der dog af to omgange udlejede ham til Vendsyssel FF. 

Det var også her, at han første gang for alvor ramte overskrifterne i hele Danmark – desværre på en trist baggrund, da han kollapsede under en kamp mellem Vendsyssel og Silkeborg. 

Han blev fragtet til hospitalet, hvor han undervejs kom til bevidsthed igen, men det var en oplevelse, der satte sine spor hos angriberen. 

Endelig kom gennembruddet
I dansk fodbold kneb det med at få det store gennembrud på øverst niveau, inden han pludselig fik hul på bylden for Vendsyssel i den næstbedste række. 

Det førte til et skifte til svenske Sirius, hvor han fortsatte med at score mål på samlebånd, og efter blot et halvt år der fik han sit helt store skifte. 

Det store skifte
Den kæmpestore egyptiske klub Al Ahly købte ham for en samlet sum på over 20 millioner kroner, og her ventede der ham pludselig en helt anden tilværelse. 

Tipsbladet har tidligere fortalt, hvordan han fra begyndelsen i klubben ville tjene mindst otte millioner kroner, mens han også scorede en god bonus ved blot at underskrive kontrakten. 

I Al Ahly har han sidenhen haft stor succes, og i nattens løb har han i den grad skabt overskrifter. 

For her formåede han at lave et hattrick ved klub-VM mod FC Porto, men det rakte dog ikke til en sejr. Den målrige kamp endte 4-4. 

Det betyder, at begge klubber er ude af turneringen, men 26-årige Wessam Abou Ali er nu en superstjerne i klubben. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce