Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Danskerklub dropper gestus: Det har ikke længere nogen indflydelse

Af Morten Bruun Jørgensen
14.02.2021 Kl. 10:16
Brentford har nu valgt at droppe den populære gestus til ære for Black Lives Matter. Men klubben vil gøre en forskel på anden vis i stedet.

Gennem mange måneder har vi set, hvordan spillerne i de engelske rækker har knælet på banen sekunder før kampstart som en gestus for Black Lives Matter, men i Brentford er det nu slut.

Danskerklubben, som med en aktuel andenplads i The Championship bejler til en oprykning, har nemlig besluttet, at det ikke længere har nogen indflydelse, at spillerne knæler før hver kamp.

I stedet vil klubben forsøge at tage kampen op med racisme på andre måder.

– Denne beslutning er kommet efter længere diskussioner i truppen. Vi har knælet før kampene siden, men ligesom mange spillere i andre klubber tror vi ikke længere på, at det har en indflydelse. Vi mener, at vi kan bruge vores tid og energi på at promovere raceligheden på andre måder, lyder det i et statement fra Brentford.

Annonceringen sker efter, at klubbens topscorer Ivan Toney er blevet en af mange spillere, der har oplevet racisme på Instagram.

Brentford, der blandt andre har danske Mathias Jensen, Christian Nørgaard og Henrik Dalsgaard i truppen, kan med en sejr i dagens hjemmekamp mod Barnsley rykke forbi Norwich og op på førstepladsen i The Championship.

Annonce