Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dansker vender hjem efter 14 år i England: Perfekt timing

Af Emil Plovgaard
09.10.2021 Kl. 09:22
Casper Ankersen drog til Leeds og England i 2007, men nu er han vendt hjem til sin gamle klub på den københavnske vestegn.

Mandag har Casper Ankergren første arbejdsdag som målmandstræner hos Brøndby IF i en rolle, hvor afløser daværende målmandstræner, Claus Fallentin.

Ankergren har været tilknyttet Brighton gennem længere tid, men i oktober rykkede familien teltpælene op og flyttede til Køge.

Den tidligere Brøndby-målmand er derfor tilbage i vante rammer, og han kalder det for perfekt timing.

– Jeg var lidt overrasket, da jeg fik et opkald omkring jobbet, men Brøndby er klart den perfekte klub for mig at vende hjem til. Timingen kunne ikke være bedre, fortæller Ankergren i et interview med bold.dk.

Casper Ankergren spillede 86 kampe for Brøndby i en periode fra 2001 til 2007, inden han skiftede til Leeds United.

Herfra gik turen videre til Brighton i 2010, som han repræsenterede frem til 2017.

Brightons manager, Graham Potter, skamroser danskeren og begræder samtidig hans exit.

– Casper har skrevet sit navn ind i klubbens historie med det, som han opnåede som spiller, udtalte Potter til klubbens hjemmeside, da det blev annonceret, at Ankergren forlod klubben efter 11 års tro tjeneste.
Annonce