Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
05:12:2021 09:10
Dansker fik spoleret Liverpool-karrieren: Top fem over mærkværdige skader

Michael Stensgaard fik aldrig rigtig gang i sin Liverpool-karriere, inden en skulderskade tvang ham til at lægge støvlerne på hylden.


Drømmen var gået i opfyldelse. Han havde skrevet kontrakt med Liverpool.

Men for Michael Stensgaard blev det aldrig det eventyr, han havde drømt om. Tidligt i sin Liverpool-karriere blev han nemlig ramt af en slem skulderskade.

Nu fortæller han historien til bold.dk.

- Jeg fik en slem skulderskade, der skete til træning først, og jeg var ude i en periode. Jeg var så lige kommet i gang igen og havde spillet nogle træningskampe, og så havde jeg et uheld igen. Jeg var igennem nogle operationer, men det blev ikke rigtigt bedre. Der var en af skuldermusklerne, de ikke kunne få til at virke, siger Stensgaard.

Og skaden brød op på en meget speciel måde, som han efterfølgende har måtte høre rigtig meget for.

- Det var faktisk sådan, at jeg skulle flytte mit strygebræt derhjemme, men min skulder var simpelthen blevet så slap. Jeg skulle egentlig bare lige løfte det op, men så hoppede den simpelthen ud af led.

- Jeg er blevet drillet meget i min karriere. Min datter ynder at fortælle historien til alle, fordi hun synes, det er enormt morsomt, at jeg er på top fem over mest mærkværdige skader.

47-årige Stensgaard nåede aldrig at få debut for Liverpool, hvor han tilbragte tre år.

I dag arbejder han som spilleragent i agentvirksomheden People in Sport.

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE