Dansk træner bekræfter: Havde samtaler med City
Manchester City har været Premier Leagues bedste hold i de seneste sæsoner.
Mandskabet har siden 2016 har været trænet af spanske Pep Guardiola, og undervejs har han forsøgt at tilføje en dansk træner til sin stab.
Det er den tidligere FC Midtjylland-træner Brian Priske, der bekræfter over for Voetbal International, at han var i dialog med den engelske storklub.
Læs også: Pione Sisto vil til VM
Priske er i dag cheftræner i Feyenoord, hvor han kom til forud for denne sæson. Trænersædet i Rotterdam blev ledigt, da Arne Slot skiftede til Liverpool.
Men da Priske stadig var i FC Midtjylland, og dengang trænerteamet i Manchester City hed Pep Guardiola og Mikel Arteta, var Priske tæt på at blive dødboldstræner på Etihad Stadium.
– Jeg bryder mig ikke om at tale om det. Det føles lidt, som om man klapper sig selv på skulderen. Det er sandt, at jeg havde samtaler der, men det endte ikke ud i et samarbejde, siger Brian Priske til Voetbal International.
Brian Priske blev ikke en del af Manchester City.
Læs også: Stenrig kvinde vil købe sig ind i engelsk topklub
I stedet tog Priske til Royal Antwerp i Belgien. Herefter gik turen videre til Sparta Prag, inden danskeren i denne sæson landede i Feyenoord.