Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Daglige tests for corona: PL-klubber håber på at kunne genoptage træning til maj

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.04.2020 Kl. 06:32
Ifølge Daily Mirror er Premier League-klubberne klar til at masseteste sine spillere for coronavirus for at få mulighed for at genoptage træning.

Adskillige Premier League-klubber har fortalt sine spillere, at de bør forvente at vende tilbage til træningsbanen i maj, træne to til tre uger og derefter forhåbentligt kunne genoptage sæsonen.

Det skriver Daily Mirror denne fredag.

Før det overhovedet kan lade sig gøre at gennemføre en træningssesson, regner klubberne dog med at bruge maskiner, som kan teste for coronavirussen dagligt, så man kan forebygge, at hele trupper ender med at blive smittet.

Lige nu er Premier League suspenderet på ubestemt tid, men der er noget håb om, at man kan genoptage sæsonen til juni for lukkede stadions.

 

Annonce