AFC BournemouthArsenal FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCHuddersfield TownLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSouthamptonStoke CitySwansea CityTottenham HotspurWatford FCWest Bromwich AlbionWest Ham United
06:12:2017 18:04
Dagens Spilforslag: Kulden bremser Citys imponerende sejrsstime

Shakhtar Donetsk går videre fra Champions League med et uafgjort resultat mod Manchester City.


Onsdag kl. 20.45 Shakhtar Donetsk - Manchester City X 3,35 @ NordicBet

Det kan virke helt vanvittigt ikke at spille på Manchester City, for holdet vinder jo bogstaveligt talt alt i disse måneder. Der er dog en mening med galskaben, som først og fremmest er bundet op på motivation.
 
For mens suveræne City altså ikke har andet end æren at spille for her, så kan Shakhtar Donetsk sikre sig kvalifikation til næste runde, hvis holdet tager det ene point mod englænderne.
 
Manchester City har ikke ligefrem sprudlet i de seneste kampe, men holdet har så stor en tro på egen uovervindelighed, at det kæmper til det sidste. Det har resulteret i forholdsvis sene scoringer i de seneste fire kampe. Spørgsmålet er, om City-spillerne også har de sidste procent vindermentalitet med sig i en udekamp i Ukraine, der bliver afviklet i tåge og minusgrader, mens stamspillere som Kevin De Bruyne, John Stones og David Silva meldes ude som følge af henholdvis karantæne og skader.
 
Pep Guardiola vil naturligvis gøre alt for at vinde i det, der bliver managerens kamp nummer 100 i Champions League. Men spanieren skal også tage hensyn til, at City søndag skal spille et yderst vigtigt lokalderby mod Manchester United, som kræver friske ben og hoveder.
 
Og så er vi tilbage til, om dette alligevel kunne blive en kamp, hvor City-spillerne ikke lige finder de sidste procent magi frem, hvis tingene står lige mod kampens slutning.
 
Shakhtar Donetsk er trods alt ingen kastebold, og holdet har kun tabt 3 af de seneste 20 hjemmekampe i den ukrainske liga, mens det blot er blevet til nederlag i 3 af de sidste 16 hjemmekampe i mesterholdenes turnering.
 
X vil som nævnt sende Shakhtar videre i turneringen, mens et uafgjort resultat altså heller ikke spolerer Citys status som ubesejrede i denne sæson. Vi prøver derfor det kompromisvenlige udfald til odds 3,35.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED