Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dagens dummeste transferrygter: United er klar til at hente Carlos Tevez tilbage

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.01.2020 Kl. 15:22
Carlos Tevez kan ifølge Tuttosport blive en løsning for The Red Devils, der har brug for forstærkninger til angrebet.

Manchester United skulle på sensationel vis være desperate nok til at hente Carlos Tevez tilbage til Old Trafford denne januar, skriver Tuttosport, der vinder prisen for Dagens Dummeste Transferrygte.

The Red Devils er ganske rigtigt på udkig efter en angriber, og skal man tro det italienske medie, så ville 35-årige Tevez, der i dag repræsenterer Boca Juniors,  udgøre en "risikofri" signing for The Red Devils.

Mediet antyder i hvert fald, at den argentinske angriber, hvis kontrakt udløber efter denne sæson,  kan vende tilbage til Mancehster United på en lejeaftale 11 år efter, at han tog turen fra Old Trafford til lokalrivalerne fra Manchester City.

Samtidigt argumenterer Tuttosport for, at Tevez jo har bevist sin værd i Premier League gennem adskillige sæsoner tidligere i karrieren, og derfor ville være en oplagt løsning for Manchester United.

Vi tænker dog, at det er 11 år for sent.  Sir Alex Ferguson forsøgte i sin tid at overtale Tevez til at blive og tilbød ham en femårig kontraktforlængelse, men i stedet meddelte angriberen, at han ønskede at forlade klubben til fordel for Manchester City.

Lige nu er Manchester United-ledelsen allerede under pres, og at signe Tevez,  der næppe er nogen populær skikkelse blandt klubbens fanskare,  i dag, ville svare til at trække tæppet væk under sig selv.

Det ville med andre ord være en falliterklæring og en signing, som ikke engang Ed Woodward ville lave.

 

Annonce