Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Daddy Cool: Brighton er klar til at hente tidligere City-angriber

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.09.2019 Kl. 15:58
Wilfried Bony er tæt på at skifte til Brighton på en fri transfer, beretter Football Insider.

Transfervinduet er lukket, men man kan fortsat hente spillere uden kontrakt, og netop dét skulle Brighton være tæt på.

The Seagulls er nemlig tæt på at slå kløerne i den tidligere Manchester City- og Swansea-angriber Wilfried Bony. Det skriver Football Insider.

Brighton-træner Graham Potter trænede den ivorianske angriber for Swansea sidste sæson og har derfor godt kendskab til den 30-årige, hvis kontrakt udløb tidligere på sommeren.

Dermed kan Premier League-klubben opsnappe ham på en fri transfer, og Bony – også kendt under kælenavnet Daddy Cool – skulle være ivrig efter at vende tilbage til den bedste engelske fodboldrække.

Han har 36 Premier League-mål på cv'et, og selvom han ikke har været ligeså målfarlig som i 2013, da han først ankom til engelsk fodbold, så er han fortsat en mand med mål i benene.

Annonce