Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Dårligt nyt til Aston Villa: Manager vil ikke skifte

Af Jeppe Augustsen
22.10.2022 Kl. 17:55

Aston Villa er på managerjagt efter fyringen af Steven Gerrard tidligere på ugen.

Flere navne er blevet sat i forbindelse med det ledige managersæde på Villa Park, og et af navnene er portugisiske Rúben Amorim.

Han står i øjeblikket i spidsen for Sporting Lissabon, og i går meldte flere engelske journalister, at Rúben Amorim var Aston Villas prioritet.

Men det ender ikke med et skifte til Premier League-klubben, hvis man spørger den portugisiske journalist, Pedro Sepulveda.

Han beretter her til aften, at Rúben Amorim ikke har nogen intentioner om at forlade Sporting Lissabon midt i sæsonen, hvor han er opsat på at nå klubbens mål i denne sæson.

Dermed må Aston Villas danske sportsdirektør, Johan Lange, og resten af klubbens ledelse se på andre muligheder.

Annonce