Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crouch: Tottenham er titelkandidater

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.10.2020 Kl. 10:11
Den tidligere Spurs-angriber ser sin forhenværende klub som en seriøs kandidat til mesterskabet denne sæson.

Sæsonindledningen har været skør selv efter Premier League-standarder med en lang række overraskende resultater, og hidtil har det virket som om, at alle er i stand til at slå alle.

Tottenham anført af storspillende Harry Kane og Son Heung-min har dog været et af de mere velkørende hold, og Peter Crouch føler ikke længere, man kan afskrive The Lilywhites som mulige titelbejlere.

– Jeg synes ikke, Liverpool og City virker så stærke som tidligere, mens andre hold er blevet stærkere. Manglen på fans på stadion er medvirkende til, at vi ser nogle mærkelige resultater, og pludseligt er titlen inden for rækkevidde for mange, siger den tidligere Tottenham-angriber til Sky Sports.

– Kan Tottenham vinde i år?  Jeg er ikke helt sikker, men jeg føler, deres chance er ligeså god som andres, selvom City og Liverpool stadig må betragtes som favoritter.

 

Annonce