Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Crouch er overbevist: Liverpool burde hente en spiller som Mustafi

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.01.2021 Kl. 14:33
Kunne Shkodran Mustafi gøre et stykke arbejde for Liverpool?

Shkodran Mustafi ventes at forlade Arsenal før deadline day mandag, men spørgsmålet er, om tyskeren til alles overraskelse kunne drage nordpå til Liverpool?

Ifølge Daily Mirror er den 28-årige tysker lige nu godt i gang med processen med at få sin Arsenal-kontrakt ophævet, hvilket kunne gøre ham til en free agent – der kan skifte på en fri transfer.

Samtidigt har Jürgen Klopp denne fredag bekræftet, at Liverpool prøver at hente en midterforsvarer før mandagens deadline, og sidste uge kunne The Athletic berette, at Liverpool havde været i kontakt med Sokratis, da grækeren fik sin kontrakt med The Gunners termineret.

Man kunne altså godt forestille sig, at Liverpool derfor også har været i kontakt med Mustafi, som heller ikke får meget spilletid under Mikel Arteta i Arsenal. Spørgsmålet er, om det er er værd. Jermaine Jenas og Peter Crouch er ikke helt enige.

– Lad os sige, Liverpool hentede en mand for at stoppe blødningen, Sokratis eller Mustafi, en midterforsvarer som ikke får spilletid. Ville Liverpool-fans være glade for det? – Er lappeløsningen bedre end det, klubben har til rådighed? spurgte Jenas retorisk på BT Sport.

"Ja" mener Peter Crouch.

– En signing som Mustafi ville betyde, at Henderson og Fabinho kan bevæge sig tilbage på midtbanen. Den er svækket uden de to, og de unge forsvarere er stadig unge knægte. De er ikke klar til Premier League i øjeblikket, så en lappeløsning er lige netop det, Liverpool har brug for, mener Crouch.

 

 

 

Annonce