Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano spåede fem spillere til succes i 2016: Hvordan er det gået dem?

Af Emil Plovgaard
28.05.2020 Kl. 18:16
Cristiano Ronaldo blev i 2016 bedt om at udvælge fem spillere, der ifølge ham kunne have potentiale til at få en karriere à la ham selv.

Tilbage i 2016 blev Cristiano Ronaldo bedt om at udpege fem spillere, som han spåede til at have samme potentiale som ham selv.

– Der er mange spillere med stort potentiale. Jeg kan nævne Ødegaard fra Madrid. Han er 16-årig, men allerede nu en god spiller. Eden Hazard også, Depay er også en god spiller. Paul Pogba og måske Neymar, sagde han dengang til engelske BT Sport.

Martin Ødegaard

Ødegaard havde verden på sine fødder dengang, da han netop var skiftet til Real Madrid fra Strømsgodset i Norge.

Men spilletid blev der ikke meget af i den spanske hovedstad, og derfor blev han lejet ud til Heerenveen i 2017, inden han sidenhen også blev lejet ud til Vitesse og Real Sociedad.

Tilbage i spansk fodbold har han genfundet sit potentiale, men om han får samme flotte karriere som Ronaldo må tiden vise.

Eden Hazard

Hazard var i sit livs form for Chelsea, inden han skiftede til Real Madrid sidste år. Skader har dog sat en stopper for udviklingen, og han har ikke vist samme form i Spanien.

Memphis Depay

Forventninger var der nok af til Memphis Depay, da han skrev under med Manchester United, men det blev aldrig noget godt match.

Den hollandske landsholdsspiller forlod United i 2017 og skiftede i stedet til Lyon, hvor han på ny har fundet sig selv.

Paul Pogba

Pogba spillede for Juventus, da han af Ronaldo blev udpeget i 2016. Få måneder senere skiftede han til Manchester United. Franskmandens karriere er mere eller mindre gået i stå på Old Trafford.

Han vandt dog VM med Frankrig i 2018, men United har ikke for alvor fået nok ud af ham. Der går også konstante rygter om et skifte til Real Madrid.

Neymar

Neymar er den sidste spiller på denne liste, som blev tippet en stor karriere af Ronaldo. Han er måske også den største skuffelse, taget i betragtning af det store potentiale, han havde. Brasilianeren vandt Champions League med FC Barcelona i 2015, men har siden ikke gentaget succesen.

I 2017 skiftede han til Paris Saint-Germain for en klækkelig sum, men i retrospekt var det ikke noget godt skifte for den tidligere Santos-spiller.

PSG har naturligvis vundet rub og stub i hjemlandet, men præstationerne er aldrig blevet omsat til Champions League.

Skader har spillet en stor rolle i Neymars stagnation, og sidste år var han ikke en gang blandt de sidste nominerede til Ballon d’Or.

Annonce