Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cristiano spåede: Denne Premier League-stjerne kan overtage min trone

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
28.06.2020 Kl. 10:09
Den tidligere Manchester United-superstjerne forudsagde for tre år siden, at én af klubbens nuværende spillere kunne overtage hans trone i fremtiden.

Cristiano Ronaldo og Lionel Messi har på skift siddet tungt på tronen som verdens bedste fodboldspiller i mere end et årti nu, og selvom de måske begge begynder at vise små tegn på alderdom, kan man stadig nemt se dem begge vinde den næste Ballon d'Or-uddeling.

Men når de en dag vælger at hænge støvlerne op og gå på pension, er der mange om buddet som verdens bedste. Men efter at have vundet Ballon d'Or i 2017 tog den portugisiske superstjerne et kig i spåkuglen og kom med sin spådom om, hvem der i fremtiden kommer til at overtage hans trone.

– Det er et godt spørgsmål, hvem der kommer til at overtage i fremtiden. Asensio, Mbappé, Neymar, Dembele, Hazard og Rashford er alle gode bud. I den næste generation er der i hvert fald 10 spillere med meget, meget stort potentiale, udtalte Ronaldo dengang ifølge SportBible.

Manchester Uniteds Marcus Rashford er den eneste tilbageværende Premier League-profil, som Ronaldo forudser store ting fra, nu hvor Eden Hazard har forladt Chelsea til fordel for Real Madrid.

Den 22-årige englænder har haft sin hidtil bedste sæson for The Red Devils, selvom han har set en anelse rusten ud foran mål under Project Restart. Hans fine præstationer denne sæson har også fået ex-spillere som senest Louis Saha til at nævne Rashford som en mulig Ballon d'Or-kandidat i fremtiden.

 

Annonce